Velkommen til Nyvej 16 C
– et kontorfællesskab, hvor kreativitet, faglighed og godt humør går hånd i hånd.
Her arbejder vi hver dag på tværs af brancher i et uformelt og inspirerende miljø.
Hos os er alle brancher velkomne. Vores nuværende beboere spænder bredt og tæller blandt andet virksomheder som Monty Media, Fushion CPH og Djurup Comm. – alle aktører inden for henholdsvis medier, kommunikation og digital markedsføring. Derudover finder du også virksomheder inden for journalistik, kommunikation, tekstildesign og ejendomsadministration. Fælles for os alle er ønsket om en arbejdsplads med plads til både fordybelse og fællesskab.
Midt i det hele holder kontorets firbenede vagtmester, Viggo, et kærligt øje med, at alt går rigtigt til. De fleste dage finder du ham dog sovende i sin kurv – med mindre der er udsigt til godbidder eller lidt ekstra opmærksomhed, som han tager imod med stor entusiasme, til glæde for alle, der sætter pris på lidt ekstra hygge i hverdagen.
Stemningen på Nyvej 16 C er uformel og afslappet. Vi tror på, at et godt fællesskab giver bedre arbejdsdage, og derfor prioriterer vi både samarbejde og en snak over kaffen højt.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Du er meget velkommen til at ringe mellem 8:30 og 13:30 på hverdage, eller sende os en mail – vi svarer gerne!
Åbningstider:
Kontoret er åbent 24/7 – du har fri adgang alle årets dage.
Det betyder, at du selv kan bestemme, hvornår du vil arbejde.